Anders Korsbæk Jensen

6. juni 2017

Mit navn er Anders Korsbæk Jensen

Og jeg bor i det nordlige del af Viborg kommune, nord for Møldrup.
Jeg har været gift med Hanne i godt 40 år og vi har tre drenge, to svigerdøtre og et barnebarn.

Vi driver et landbrug på ca. 200 ha. og med 175 SDM-køer sammen med en søn.

Min erfaring indenfor kommunal politik er knap 20 år, hvoraf de 9 år har været i Viborg Byråd.
Mine største arbejdsområder her har været teknisk udvalg, med fokus på at der sker noget i hele kommunen, så der kan skabes mulighed for udvikling også uden for Viborg by. Jeg er desuden næstformand i Energi Viborg.

Derudover har det været ældre og sundhedsudvalget som jeg har været en del af.
Her tænker jeg meget på, at det er den generation, som har skabt mulighederne for resten af samfundet, som den er i dag, derfor skal værdigrundlaget for Viborg kommunes ældre politik være, at det skal være trygt at blive ældre. Der vil blive taget hånd om den sidste tid, som kan blive svær.
I min fritid har jeg en del tillidshverv, bl.a. Formand for Hjertebo, som er et hjem for 15 udviklingshæmmede borger samt næstformand i Østre Provsti.